CLEAR INVISIBLE ZIPPER FOOT, GR 1-7
275,00 kr
Usynlige lynlåse (kaldes også skjulte lynlåse) ses for det meste midt på en kjoleryg, i siden eller bag på bukser og nederdele og i sofapuder m.m. Som navnet antyder, skjules lynlåsen i en søm, så den bliver næsten usynlig. Isyning af lynlåsen anses ofte for at være det sværeste, men det er imidlertid noget af det nemmeste, især når den sys med den gennemsigtige trykfod til usynlig lynlås fra HUSQVARNA VIKING®.
Øvrig Information
1. En usynlig lynlås isættes altid, inden sømmen på beklædningsstykket sys.
2. Markér længden af lynlåsåbningen på sømrummene og på lynlåsen. Den overskydende længde bør være i bunden af lynlåsen.
3. Monter den gennemsigtige trykfod til usynlig lynlås.
4. Vælg midterste nåleposition og ligesøm. Længde 2,5-3,0.
5. Placér højre del af lynlåsen i højre side af sømmen, ret mod ret. Lynlåsens spiral skal placeres på sømlinjen og starte ca. 2 cm under stoffets indsnit.
6. Anbring forsigtigt lynlåsens tænder en smule til højre, og sænk trykfoden, så spiralen ligger i rillen til højre for nålen.
7. Sy lynlåsen fast ved at starte for oven. Stop ved mærket på lynlåsen og sømrummet, og hæft sømmen.
8. Anbring den anden side af lynlåsen i venstre side af åbningen, ret mod ret. Sørg for, at begge spiraler flugter.
9. Sæt lynlåsen fast med knappenåle. Åbn lynlåsen.
10. Sænk trykfoden, så venstre rille er placeret over lynlåsens tænder. Sy den fast på samme måde som den første side.
11. Luk lynlåsen. Anbring stoffet med lynlåsen ret mod ret. Sæt resten af stoffet under lynlåsen sammen med knappenåle, ret mod ret.
12. Monter den almindelige lynlåsfod E til venstre for nålen. Indstil nålepositionen efter behov.
13. Sy sømmen fra nederste kant og op til lynlåsen, så den overlapper sømmen med baglæns ligesting.
14. Pres sømrummet åbent.
Bemærk: Køb en usynlig lynlås, der er mindst 3 cm (1 ¼”) længere end lynlåsens åbning.
CLEAR INVISIBLE ZIPPER FOOT, GR 1-7
413286545
9 på lager
Flere kan skaffes.